Fynske Entomologer > Vedtægter for Fynske Entomologer

Vedtægter for Fynske Entomologer


§1. Foreningens navn er Fynske Entomologer og foreningen er stiftet i Svendborg den 5. februar 1982.

§2. Foreningens formål er at udbrede kendskabet til insekter samt arbejde for danske insektarters bevarelse. Enhver der har interesse for foreningens formål kan blive medlem

§3. Foreningens medlemmer skal overholde det til enhver tid gældende etiske regelsæt for de danske entomologiske foreninger. Tilsidesættelse af dette kan, såfremt en retvisning ikke fører til ændret adfærd, medføre eksklusion af foreningen. Førend eksklusion besluttes, skal medlemmet have mulighed for at udtale sig overfor bestyrelsen.

§4. Foreningens daglige drift foretages af bestyrelsen, der består af en formand, en kasserer og en sekretær, der alle vælges af generalforsamlingen for to år ad gangen. I lige år vælges formand samt en suppleant til bestyrelsen. I ulige år vælges kasserer og sekretær.

§5. Generalforsamlingen udpeger hvert år en representant til Entomologisk Fagudvalg samt en repræsentant i lokale frednings- og naturgenopretningsspørgsmål i Fyns Amt.

§6. Generalforsamlingen, der er foreningens højeste myndighed, afholdes hvert år i januar måned. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 10. december. På generalforsamlingen skal følgende punkter behandles:

    1. Valg af dirigent.
    2. Formandens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.
    3. Det reviderede regnskab for det forløbne år fremlægges til godkendelse.
    4. Behandling af indkomne forslag, herunder fastsættelse af næste års kontingent.
    5. Valg til bestyrelse og revisor samt de to repræsentanter nævnt i §5.
    6. Eventuelt.

§7. Alle anliggender der behandles på generalfor-samlingen og på ordinære møder afgøres ved simpel majoritet. ændring af vedtægterne afgøres på samme måde.

§8. Foreningens opløsning kan kun finde sted på generalforsamlingen og opløsning skal vedtages med 3/4 stemmers majoritet blandt de fremmødte. Generalforsamlingen tager bestemmelse om afhændelse af foreningens ejendele.

Vedtaget på generalforsamlingen d. 7. januar 2005.